Hos Symetri arbejder vi med markedsledende løsninger fra Autodesk, suppleret af vores egen software. Du bliver en del af et stærkt europæisk salgsteam, hvor tempoet er højt, ambitionerne store, og hvor du får frihed til selv at drive salget fra første kontakt til closing.
Den ideelle kandidat
Vi søger en målrettet, resultatorienteret og selvmotiverende profil. Dig der trives med at identificere nye kunder, opbygge relationer fra bunden og skabe forretning. Dit primære fokus vil være nykundesalg, hvor du proaktivt afdækker markedet, spotter potentiale og introducerer ny teknologi, der skaber reel værdi for kunderne.
Du bliver en central drivkraft i at opbygge og udvikle vores MFG-forretning i Danmark og får stor indflydelse på, hvordan vi vinder nye kunder og markedsandele.
Ansvarsområder
• Opsøgende salg og aktiv identificering af nye kunder og forretningsmuligheder
• Opbygning og vedligeholdelse af en stærk pipeline fra lead til lukket aftale
• Afholde kundemøder, behovsafdækning og præsentation af løsninger
• Drive salgsprocessen selvstændigt og lukke aftaler
• Samarbejde tæt med interne specialister for at sikre stærke løsninger
• Dokumentere salgsaktiviteter og levere præcise forecasts i Microsoft Dynamics
Det vil være en fordel at have
• Erfaring med opsøgende B2B-salg med dokumenterede resultater
• Branchekendskab inden for mekanisk industri og/eller fremstillingsindustrien
• Stærke kompetencer inden for forhandling og closing
• Struktur og disciplin i salgsarbejdet
• Erfaring med CRM-systemer (gerne Microsoft Dynamics)
• Dansk som modersmål og gode engelskkundskaber
• Dansk kørekort
Vi tilbyder
• En rolle med stort ansvar og tydeligt salgsfokus
• Et internationalt og ambitiøst team
• Adgang til markedets førende teknologi
• Mulighed for hybridarbejde
• Pension, sundhedssikring, frokostordning samt sociale og faglige arrangementer
Arbejdssted
Robert Jacobsens vej 70 2300 København
Eller
Søren Frichs Vej 38 8000 Aarhus
Ansøgning og spørgsmål
Send din ansøgning til Sales & Business Development Manager, Tobias Hoffmann på tobias.hoffmann@symetri.com snarest.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Tobias på +45 2180 3052.