På The BIM Summit by Symetri sætter Jakob Strømann-Andersen fokus på, hvordan AI kan forandre byggebranchen, når teknologien anvendes som et aktivt værktøj allerede i de tidlige designfaser. I sin keynote med titlen “Can artificial intelligence help us build less artificially… and more sustainably?” kommer han bl.a. ind på, hvordan ny teknologi kan bruges til at skabe bygninger, der er både innovative og design- og miljømæssigt bæredygtige.
"For os handler det om at vise, hvordan innovation kan skabe forretningsværdi og bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Vi er derfor meget glade for at kunne præsentere Jakob som en af vores talere og ser frem til at dele konkrete eksempler på, hvordan AI kan skabe konkurrencefordele i en branche i hastig udvikling"
Annika Svensson, Marketing Director hos Symetri
The BIM Summit by Symetri samler arkitekter, ingeniører og andre nøgleaktører i byggebranchen, som ønsker at være på forkant med digitalisering og bæredygtighed.
Eventet afholdes den 28. april 2026 og samler deltagere fra hele Norden, UK og Irland.