Det er meget hurtigt at komme i gang med at bruge Lumion og Interface samt navigationen er lette at benytte. Du kan bruge mus og keyboard til at zoome, panorere og bevæge dig rundt. Der er fire knapper, som du typisk vil bruge mest – de gennemgås her:
Objekter i indholdsbibliotek
I indholdsbibliotektet finder du mere end 6000 objekter, som du kan placere i modellen. Vælg en kategori f.eks. natur. Her finder du alle objekter i kategorien - træer, planter, biler, mennesker. Du finder også lydeffekter, lys og alt muligt andet, som du kan bruge i dine visualiseringer.
Du kan indsætte ét objekt eller flere på en gang. Der er udvidede funktioner i Lumion til at placere og gruppere objekterne. Med funktionen "mass placement" kan du vælge antal, retning, rotation, størrelse.
Objektbibliotektet er optimeret til Lumion, men du kan også nemt importere dit eget objektbibliotek eller BIM-modeller i Lumion. Du kan skabe, tilpasse og tilføje dit eget bibliotek. Arkitekter kan også importere og tilføje egne filtre og gemme til brug i andre projekter.
”Lumion er et intuitivt værktøj og meget nemt at bruge. Der er mange fede assets og man kan også importere BIM-objekter, hvis man ikke synes at udtrykket stemmer helt. Nogle objekter er dog lidt Amerikanske i udseende.” - Mathilde Friis Olsen, Arkitekt MAA, Visual Artist, Bjerg Arkitektur
Materialebibliotek
Materialebiblioteket er nemt at bruge og indsætte fra. Materialerne er specielt-lavet til Lumion og meget flotte. Du vælger f.eks. mursten, derefter type, og du kan også tilpasse til din bygning ved at importere dit eget materialebillede, og indsætte det.
Der er funktioner til at ændre glans, refleksion, voksighed og forvitring (waxyness and weathering), hvis du eksempelvis gerne vil have det til at se ældre ud. Du kan også tilføje en fin bladspredning på din bygning.
landskaber
Designere kan vælge et præ-defineret landskab i Lumion. Typisk har du ikke lyst til at ændre for meget i terræn, da det tager lang tid. Så er det bedre at importere et og efterfølgende placere din bygning på terrænet.
Lumion integrerer også med Street Maps. Find en bestemt lokation, og den vises i Lumion som skitse. Du kan redigere objekterne i Lumion f.eks. "fjerne" elementer og importere din egen bygning. Jo større en by, du vælger, jo flere detaljer. Det er utrolig smart, at du kan bruge en specifik lokation.
vejr
Vejr er også en smart funktion. Du kan placere solen og tilføje skyer. Du kan tilføje realistisk himmel og skifte fra nat til dag. Der er en masse gode effekter i Lumion f.eks. til at skabe et realistisk udtryk med de prædefinerede stilarter.
Billeder og videoer er i høj kvalitet
Arkitekter kan vælge forskellige renderingsoutput - billeder, videoer, panorama optimeret til VR. I ”redigering” er billederne ikke i særlig god opløsning, men det bliver de i renderingerne.
Rendering går hurtigt i Lumion. i ”Preview” fås en forhåndsvisning af renderingen. Du kan tilføje sæt og rendere flere billeder på en gang. Når du er klar til at lave en rendering, går du til foto "setting". Du kan rotere, zoome og gemme som et billede.
Du kan tage 360 panoramafotos, og dele dem via et link til kunden. Du kan også se din model på din telefon.
Video er en anden funktionalitet, som er let at bruge og lave. Du tilføjer og flytter rundt på keyframes. Du kan også lægge et filter på din video og effekter for at gøre den mere realistisk. Brugerfladen er nem at bruge og du får hurtigt flotte renderinger. Videokvaliteten er 4k og du kan vælge helt op til 200 frames.
Se TECH30 webinaret on-demand og få et indblik i smarte funktioner i Lumion til hurtig og nem rendering af 3D-designmodeller.